Indledning

Hej, jeg hedder Elena Mendoza, og jeg er 14 år. Jeg brænder for at svømme og går derfor til Elitesvømning i min fritid. Jeg elsker at bevæge mig og fællesskabet ved at gå til en sport. Men mit liv handler også om meget mere end svømning, selvom det fylder meget i min hverdag. Jeg nyder også at lave mad og bage, læse og jeg bruger ofte min fritid på at være sammen med min familie og mine venner.
   Vi er en familie på fem. Min far, mor og to storesøstre. Vi bor i Kolding, men det har vi ikke altid gjort. 
   Jeg blev født i Madrid, Spaniens hovedstad. Jeg boede der de første fire år af mit liv. Jeg kan ikke huske meget, men jeg har fået at vide, at jeg elskede byen og den børnehave jeg gik i. I Spanien starter man allerede i skole, når man er tre år. Så jeg nåde også at opleve lidt af Spaniens strenge skolesystem.
   Jeg ved, at mine søstre spillede en stor rolle i mit liv. Det var dem, der legede med mig og generelt bare holdt mig underholdt. Siden jeg var lille, har mine søskende altid været rollemodeller for mig.
   Min far er arkitekt, og min mor er læge. Det er to jobs, som kræver ret meget, især tid. I Spanien er arbejdstiderne meget anderledes end her i Danmark. Derfor blev mine forældres arbejdsliv for kompliceret, og mine forældre havde også altid haft drømmen om at udforske verden og lære forskellige lande og kultur at kende. Så vi besluttede os for at flytte til Brasilien! De to år af mit liv, hvor jeg boede i Brasilien, var fantastiske. Men det varede ikke længe, inden vi rejste videre til Danmark. Vi har nu boet i Danmark i ni år. Jeg har boet i Danmark gennem hele folkeskolen. Jeg går nu i ottende klasse på Brændkjærskolen og skal til at vælge, hvilken ungdomsuddannelse jeg vil på. 

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang